Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Et Besøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Sidder De ikke ubekvemt? forsøgte jeg, – vil
De ikke hellere ta’ – der staar en Lænestol!
– Tak! sagde han og blev siddende. – Nej, men
De har vist ikke levet, unge Mand, fortsatte han, –
slet ikke levet! Og man maa leve for at kunne skrive,
ser De.
– Ja, sagde jeg sukkende, – man maa skrive for
at kunne leve.
– Har De nogensinde staaet i et utilladeligt For-
hold til en Kvinde? spurgte han pludselig og fikserede
mig skarpt.
– Næ, næ aldrig! sagde jeg forfærdet.
– Er De gift?
– Nej, heller ikke! sagde jeg.
– Og saa bilder saadan en Kastrat sig ind at være
Forfatter, hæ!
– Naa, naa! sagde jeg.
– Det er godt, det er sgu meget godt! lo han
ondskabsfuldt.
Men nu blev jeg vred:
– Jeg finder det i højeste Grad besynderligt, min
Herre, sagde jeg, – at De trænger Dem ind her for
at være ubehagelig! Hvordan Fanden er De for Resten
kommet ind?
Hans Ansigt blev igen sørgmodigt som før, da han
stod foran Chaiselonguen.
– De maa ikke blive vred, bad han, – De maa
ikke blive vred! (Han greb min Haand og trykkede
den.) Jeg er saa underlig forpint, vedblev han. –
Ingen har jeg at tale med, og ingen kommer jeg til.
Og saa var det, jeg tænkte, at nu i Dag vilde jeg gaa
op til Dem.
– Hvorfor netop til mig?
– Fordi De er en Mand, der kender Livet; fordi
De er en Mand, der selv har levet i de hæsligste
Forhold.
– Hvad er nu det, De siger igen! raabte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
