Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Et Besøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kender ikke noget til Deres Historier! og nu maa jeg
bede Dem gaa, da jeg skal til at tage fat paa mit
Arbejde.
– Nu skal jeg gaa, ja, sagde han og rejste sig, –
nu skal jeg gaa! Men jeg har en Bøn til Dem.
– Naa?
Han trak et Stykke sammenlagt Papir op af Lommen
og foldede det ud.
– Læs dette! sagde han.
Jeg tog Papiret og læste det igennem.
– Det er godt, hva’? spurgte han.
– Meget godt, sagde jeg, – meget talentfuldt. Har
De skrevet det?
– Ja, sagde han, – det er det eneste, jeg
nogensinde har skrevet, og jeg vil aldrig skrive mere.
– Det er ogsaa nok, sagde jeg.
– Vil De offentliggøre det, naar jeg er borte?
spurgte han. – Det er min Bøn.
– Jeg skal gøre, hvad jeg kan. Men Navnene her
maa vi slette.
– Naa ja, nikkede han, – men Forbogstaverne
maa staa, Forbogstaverne maa blive der! Hun skal
dog vide, at det er til hende; mit Farvel til hende, til
mit Livs Drøm, til al min jordiske Lykke – –
– Ja, ja, ja! sagde jeg hurtig, – Forbogstaverne
skal jeg nok lade blive staaende! – Manden stod et
Øjeblik og saa’ paa et Barneportræt, der hang paa min
Væg.
– Det var den Gang! sagde han saa, – men
Fanden i Vold med det hele!
– Da han stod nede i Gangdøren og havde sagt
Farvel, vendte han Ansigtet om mod mig endnu en
Gang og sagde:
– Dem bebrejder jeg intet, for det er et daarligt
Mandfolk, der ikke tager, hvad der bydes ham.
Jeg lukkede Døren i Laas, gik ind og lagde mig paa
min Chaiselongue og læste hans Manuskript igennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
