Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En "Bohéme"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Jeg kan ikke forstaa, at De har kunnet gaa de
fem Fjerdingvej fra Koster.
– Aa, det er Smaating, naar det gaar ud ad den
lige Vej!
Saa tog han Violinen fra mig og spurgte:
– Er det dér inde?
– Ja, sagde jeg, – Værelset til højre.
Og han slæbte Fødderne over Dørtærskelen og gik
ind.
Da jeg et Øjeblik efter kom ind med min Palme,
sad han paa Chaiselonguen og havde taget Violinen
ud af Bælgen og tørrede den af med et rødbroget
Lommetørklæde.
– Den har vel ingen Skade lidt? spurgte jeg.
– Næ–i, den er bare bleven lidt vaad paa Halsen.
Næ–æ–i, ham maa jeg sgu sørge for frem for mig
sæl! vedblev han, – for gik han hen og kom no’et
til, saa kunde jeg nok li’saagodt sige adjøs med det
samme! – – Det var ellers en rar Plante, De har
dér!
– Ja–a, sagde jeg og stillede Planten hen paa
Bordet foran Vinduet, – og se, hvor frisk den er blevet
af Regnen!
– Ja–a, nikkede han og tog et Stykke Harpiks op
af Vestelommen og gav sig til at stryge Violinbuen
med det, – vi kryber jo allesammen til, naar vi
kommer ud i Naturen.
Jeg satte mig nu paa Stolen ved Skrivebordet,
saaledes at jeg havde den gamle lige overfor mig.
Han stak Violinen fast op mellem Bryst og Hage
og gav sig til at afstemme Strængene. Det ene Ben
havde han, Guderne maa vide hvordan! faaet slaaet op
over det andet, og jeg kunde se hans hvide Uldstrømper
mellem de noget korte Benklæder og Snøreskoene.
– Kender De noget til den ny Fuldmægtig inde
hos Borgmesteren?
– Nej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
