- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
38

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En "Bohéme"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Han klappede Violinen, nikkede ned til den og gjorde
nogle Strøg med Buen.

– Der er især ét Træ, som jeg holder mig til, –
vedblev han, – det staar lige i Hegnet mod Sydost ud
mod Carlsbergvejen, og naar det begynder at titte
grønt mellem de andre, saa faar jeg straks saadan en
underlig Krivlen i Benene.

Han gjorde igen nogle Strøg over Strængene og slog
nogle Takter med Foden. Og saa satte han pludselig
i med en fejende Vals eller Hopsa, hvad det nu var.
Han snublede tit i Takten og spillede falsk, men Ild
var der i ham.

– Ja, nu er En jo lidt makulert baade for oven og
forneden, begyndte han igen, da Dansen var spillet
tilende, – det er siden min Sygdom her forgangen
Aar. Og Konen, jeg bor hos derinde i Valby, prækede
og gjorde et Væsen for at faa mig til at blive hjemme.
Men lie meget hjalp det sgu! Kristoffer og jeg, vi er
ikke saadan at holde paa, naar Viben han skryler i
Engene!

Han satte igen Violinen op under Hagen og strøg
nogle enkelte Toner ud. Nu vedblev han næsten
uafbrudt at ledsage sin Tale med Brudstykker og Stumper
af Viser og Danse.

– Mon gamle Madam Andersen har Spisehus
deroppe endnu?

– Det véd jeg skam ikke.

– Ja, for der plejer jeg og bo, naar jeg kommer
hertil. Det er nu fem Aar siden, jeg var her sidst, og
ha’de det ikke været for Klintens Skyld, saa tror jeg
saamen, jeg ha’de ladet mig nøje med Fyn og Jylland
iaar; for det er jo en svær Omvej, dette hér.

– Skal De da ogsaa til Fyn og Jylland?

– Ja, der er jo Sommermarked i Svendborg den
niende i næste Maaned! Og saa gaar jeg over Odense
til Frederits og saa videre nordpaa. Og saa plejer jeg
at sejle med "Balder" hjem fra Frederikshavn først i


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free