Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En "Bohéme"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ha’ ble’en siddende paa Skrædderbordet og tjent min
Føde ved at lappe andre Folks Bukser. Men la’ dem
om det, der har Blod til det, jeg formener dem det
ikke! Men saa forlanger jeg ogsaa for min Del, at de
skal la’ mig gaa for den jeg er! – – Si’er Herren
ikke det? sluttede han og saa’ trohjertetspørgende over
paa mig.
– Jo–o, naturligvis, sagde jeg, – men de andre
er dog paa en vis Maade de klogeste; de mener, at
man gør bedst i at sikre sig lidt til sine gamle Dage.
– Ja, Herregud, saa la’ dem om det, la’ dem om
det! sagde Spillemanden ivrig, – men naar jeg nu
finder Glæden ved at gaa rundt og spille „paa mine
gamle Dage“, som Herren siger, og det er sgu dog
Glæden, det kommer an paa!
– Jo–o, det er jo godt nok, sagde jeg, – men
naar De nu bliver syg og ikke kan vandre rundt og
spille mere?
– Ja, se det er netop derfor, at jeg længes saa
styrtende efter Sommeren! nikkede den gamle alvorlig,
– derfor er det jo netop, at det krivler og kravler i
mig derhjemme i Valby, naar Træerne tøver med at
bli’e grønne! for jeg har jo alle mine Venner herude
paa Landet, ser De; og jeg er saa bange for, at jeg
skal ligge og dø fra dem derinde i min Seng om
Vinteren, for saa kan de jo ikke forstaa, hvor jeg og
Kristoffer bli’er a’.
– Vil De da heller dø herude, mens De travede
rundt?
– Javel vilde jeg rigtignok naturligvis det! sagde
den gamle, – for derinde, hvor alle disse Skrædere
og Skomagere sidder og syr og syr og er nær ved at
nappe Fingrene a’ hverandre, naar de skal klippe
Traaden over, dér er smen ingen, der vilde ta’e sig nær,
om saadan en Landstryger som jeg gik hen og
kreperede! de vilde bare grave mig ned ude paa Vestre
Kirkegaard og saa la’ mig ligge for den, jeg er! Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
