- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
43

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En "Bohéme"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Ja, for jeg kommer aldrig to Gange det samme
Aar!

Jeg fulgte ham ud gennem Entréen og ud paa
Trappegangen til Gadedøren. Og han skurede sig ned ad
Trappen paa sine arme vanføre Ben, hvis Knæ berørte
hinanden for hvert Skridt, han tog.

Da han var kommet udenfor paa Vejen, vendte han
sig og saa’ ud over Fjorden, hvor Solen gik ned og
lagde en gyldenrød Glans over Himmel og Hav og de
enkelte lette Skyer, der sejlede af Sted højt oppe. Og langs
den vaade Vej stod Træer og Hække med skinnende
grønne Blade og Skud efter Regnen.

Den gamle trak Vejret dybt og indsugede begærligt
den friske, fugtige Luft, der var krydret af Duften af
knoppede Blomster og spirende Korn og brunsort,
dampende Muldjord.

Saa vendte han Ansigtet om mod mig og sagde, –
– og hans store lyseblaa øjne straalede:

– Véd Herren hva? sagde han, – jeg kan sgu
ikke forstaa, at ikke alle Guds Skabninger render rundt
paa Landevejene i denne her Tid!

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free