Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DIGTEREN
Jeg havde længe haft en Anelse om, at han var Digter;
men nogen Vished havde jeg ikke faaet.
Saa møder jeg ham en Dag i Blæstvejr i flyvende
Havelock og Bulehat ude ved Kommunehospitalet.
Jeg havde forholdt mig noget afvisende mod ham i
den senere Tid; men følte nu, da jeg saa uformodet
saa’ ham, en pludselig Trang til at vise mig
imødekommende.
Han vilde gaa mig forbi med en let Hilsen; men jeg
strakte hjertelig Haanden ud imod ham og sagde varmt:
– Goddag, Hr. Mamsen!
– Goddag! goddag! sagde han, og jeg kunde se,
at han blev behagelig overrasket.
– De er kommen ud at gaa? spurgte jeg.
– Tja, sagde han, – man skal jo lufte sig engang
imellem!
Og Havelocken posede ud omkring ham, saa han
lignede en Ballonfigur under Fyldning. Langt Haar
havde han og bare Hænder som en rigtig Digter, der
haaner Modens Krav.
– Det blæser i Dag, sagde jeg.
– Ja, sagde han, – intet Under, at vi Danske er
som vi er, vage og ubestemte Karakterer! den ene Dag
skinner Solen med sydlandsk Glød, den næste farer
Storm og Sne gennem Gaderne.
– Ja, sagde jeg bifaldende, – Klimaet gør vistnok
meget!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
