Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Nej, paa ingen Maade! sagde jeg, – paa ingen
Maade! Det skal jo overstaas.
– Hi, hi! lo han lidt tvungent, – altid vittig!
– Det er Galgenhumor, sagde jeg og fortrød
bitterlig min Imødekommenhed. – Hvad er det, De har
skrevet?
–Det er dette hér, sagde han og halede Bogen i
Kvart frem under Havelocken.
– Hvad er det? spurgte jeg i Angest, thi efter
Bogens hele Habitus havde jeg Grund til at vente det
værste.
– Det er en Tragedie.
– En Tra – – –
– En Tragedie, ja.
– Er den lang?
– Fem Akter.
– Tror De ikke, forsøgte jeg blidt, – tror De ikke,
kære Haakon P. Mamsen, at Tiden er mere for
Lystspil?
– Tiden er tragisk! sagde han og saa’ mørkt paa
en forbikørende Ølvogn.
– Ja, sagde jeg, – ja, ganske vist, men ... Og
desuden, jeg tror mig ikke kompetent til – –
– Nu fisker De, smilede han.
– Ved Gud, om jeg gør! sagde jeg, – jeg fisker
aldrig – – jeg kan ikke fordrage at fiske!
– Den er paa Vers! sagde han med Hovedet paa
Skakke og begyndte at blade i Bogen.
Vinden hvirvlede en Sky af Støv og pulveriserede
Hesteefterladenskaber op omkring os. Jeg lukkede
Øjnene og spyttede. Men Digteren mærkede intet. Han
bøjede sig ind mod mig og sagde med bevæget Røst:
– Her er et Sted, det skal De have straks, det tror
jeg er lykkedes mig.
– Læs! sagde jeg hæst.
Og han læste:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
