Print (PDF) - On this page / på denna sida - Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digteren 47
Er Du min Datter? spørger jeg hver Luftning,
der bølger over Hedens brune Lyng.
Er Du min Datter? spørger jeg hvert Pust,
der hvisler mellems Skovens slanke Stammer,
og jager lig et livløst Aandedrag
henover Mark og Sti og Vej og Fjæld
igennem muimsort Nat og sollys Dag -
er Du min Datter?
- Jeg véd det ikke, sagde jeg, - men hvorfor
spørger han om det?
- Jo, ser De: hun elsker Arnold, men Faderen vil
paa Grund af gammel Slægttiad gifte hende med Kri-
stoff er.
- Naa saadan! meti hvad siger Moderen?
- Hun er død for fem Aar siden,, Men nu skal De
høre! det er Dåtteren, der taler; hun er en fin og sart
I{vindenatur:
Jeg sværger Dig ved Jordens Blomster smaa,
ved Nattens Stjerner og ved Maanens Lys,
at før jeg vandre vil som Tiggertøs
fra Dør til Dør, fra Sogn til Sogn, fra By til By,
før jeg min Kærlighed til ham fornægter,
før jeg udriver med unænsom Haand
den fine Urt, der i mit Hjerte slog
de dybe, lange, underfulde Rødder
og næres af vor Elskovs stille Lykke!
- Det er sgu godt! sagde jeg, - kun synes jeg
ikke, at hun skulde bruge Ordet ,,Tøs". Er hun ikke
for sart til det?
- Det er Harmen, der lægger hende det paa Tun-
gen, sagde Mamsen og citerede:
Thi Harm og Trods kan avle fæle Ord,
som Lykken aldrig fostred paa vor Tunge.
- Meget sandt, meget sandt! Tror De paa Kvinden?
- Ubetinget! Men nu skal De hare! (Han bladede
igen i Bogen.) Hér er et Møde mellem Arnold og
Faderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
