Print (PDF) - On this page / på denna sida - Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
48 Digteren
- Hans?
- Nej hendes!
ARNOLD.
Jeg drog i Ledingsfærd mit Sværd fra Lænd,
og tusind Tyrker daled for min Fod.
Jeg gjorded om mig Munkekutten graa
og drog til Palæstinas hellige Tomter
at vie ind min Sjæl til Himlens Gud - -
men evigt stod hun for mit indre Blik,
min liljehvide, gyldengule Brud!
- Storartet! sagde jeg, - hvor Satan faar De de
Ord fra?
Digteren smilede henrykt og fortsatte:
BOROHERREN.
Din Fader røved mig din Moders Hjerte!
din Moder sveg sin Troskabs dyre Ed!
din Tante - - -
- Det er godt! sagde jeg, det er godt!
din Tante boled med min Onkel Mouritz!
- Satan til Familieforhold! sagde jeg.
din Fætter Eginhart min Søster sveg!
Men jeg en anden Hustru valgte mig.
- Det havde jeg ogsaa gjort, sagde jeg, - ubetin-
get!
- Man forstaar Borgherrens Vrede? spurgte Digteren
med et lyst Smil.
- Javel, javel sagde jeg, - det er netop det tra-
giske ved det.
- Men han burde ikke lade det gaa ud over Bør-
nene - - –
- Nej, sagde jeg, - nej! det er netop det kom-
- eller det er netop, - det er netop d e t, han
ikke burde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
