Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Jeg forstaar ikke rigtig? sagde jeg.
Sporvognen var nu ikke mere end et hundrede Alen
borte. Og jeg fattede min Beslutning.
– Jo, ser De, forklarede Mamsen, – det er saadan
en Forudfølelse! Kristoffer staar bag Døren, og om et
Øjeblik vil han styrte frem og dræbe dem begge. –
– Det er forresten en af de bedste Scener!
– Lad os saa faa den! sagde jeg livlig til
Digterens øjensynlige Overraskelse. Han lod sig imidlertid
ikke distrahere, men tog fat:
KRiSTOFFER
lister sig ind. Uset.
Om end min Sjæl skal i den sorte Gryde .. -
Om end min Sjæl skal i den sorte Gryde,
og Helveds Pine skal i Evigheder
mig martre Dag og Nat med Svovl og Ild:
han bøde skal! og hér, midt for hans Øjne
jeg skænde vil det stolte Adelsblod,
der voved mig at trodse; Helvedskvaler
skal ramme hendes stolte Jomfrusjæl!
ARNOLD
ømt.
End er jeg svag, men naar mig Gud forunder
igen min fulde Mandomskraft, da Leonore,
da leder jeg dig til – – –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
