- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
56

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Christiane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 Christiane

alligevel, for den Hvergarns Kjole, hun ha’de spekuleret
paa til Vinter, den maatte da ryge.
Men da Rasmus saa oven i Købet spurgte hende,
hvem der skulde indbydes til Begravelsesgildet, saa gav
Maren ham Besked:
- Om han bildte sig ind, at hun kunde grave Skil-
linger op af Kartoffelstykket derude? det var lige even,
hun kunde købe et Par Pund Svinekød til dem selv;
og saa gik han her og pratede om at byde til frem-
mede! De var Fattigfolk, var de, og han vidste det! og
han fik værsgod selv køre Christiane op til Kirken.
Han kunde bede Smeden om at laane hans Enspænder.

Rasmus fik Vognen; og Lørdag Aften kørte han og
Smeden af Sted med Kisten. De skulde saa med det
samme hente det Læs Sylthø oppe i Kirkevænget.

Og om Søndagen efter Tjenestetid blev saa Christiaue
begravet.
Der var ikke mange ,,Dikkedarer" paa Færde med
det. Hun var Fattigfolks Barn, og mere end et Par
Kroners Penge havde Præsten vel ikke faaet. Og dog
talte han saa nydeligt om, hvor haardt Livet hernede
paa Jorden mange Gange var at stride sig igennem;
men naar vi bare vilde lære at bøje vor genstridige
Ryg under Prøvelsernes Kors og med Taalinodighed
bære, hvad Vorherre sendte os, saa kunde vi være evig
forvissede om, at Lønnen skulde nok komme af sig
selv oppe i Himmelen.
Rasmus sad og rokkede frem og tilbage i Stolen,
mens han ivrig gned sig ned ad de graablaa Vadmels-
bukser. Skraaen vendte han hvert øjeblik. Den var saa
underlig saftig i Dag, syntes han.
Og Maren snød Næsen den ene Gang højere end
den anden. Tilsidst var der ikke en tør Plet at finde
paa hele Lommetørklædet. Saa snød hun videre med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 27 15:42:53 2008 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/wiedgust/8/0056.html

Valid HTML 4.0!