- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
66

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sne, der var stampet haard af Mennesker og Dyr og
forvandlet til Is af skiftende Tø og Frost.

Jeg saa’ det, og jeg vil ikke nægte, at mit Hjerte
glædede sig ved dette Syn, thi Hævnen sad spændstig
og krum som et Kattedyr og lurede derinde.

– Naa–aa, sagde jeg fortrøstningsfuldt, – det er
da ikke saa forfærdeligt! Kanen er jo smalsporet, saa
vi kan vel køre udenom Hullerne.

Og jeg smurte paa Hesten.

Maleren sad med Hænderne stemmet imod Armene
paa Kanesædet. Og snart fór han op og satte sig paa
den ene Arm og snart ned igen og op paa den anden,
alt eftersom Fartøjet rutchede ned i Hullerne til højre
eller venstre. Og imellemstunder gik han forover og
borede Næsen undersøgende ned i Bjørneskindet. Men
der var ogsaa Tider, hvor han laa ret hyggeligt strakt
lige ud paa Ryggen med Cigaren og Næsen lodret i
Vejret; og det var, naar vi arbejdede os op fra et eller
andet Dyb ad en Skraaning saa stejl som et
Kirketaarn.

Jeg sad og dinglede paa mit Kuskesæde og holdt
Balancen ved uophørlig at lade min Overkrop beskrive
et Kegleomrids med Toppunkt et Sted nede i mit
Mellemgulv og med Grundfladen i Plan med Pullen af
min laadne Hue. Men hvad kan man ikke udholde med
et Smil, naar Hævnen sidder i En! thi dette var i
Sandhed som at køre henover Cordilleras des los Andes
paa langs.

– Puhhh! stønnede Maleren, da vi igen fór med
den ene Mede ned i et uransageligt Dyb og straks
derpaa op igen og med hele Kanen ned i en lodret
Schacht, hvor vi blev siddende – Puhhh! dette hér
er sgu akkurat som at kure over Cordilleras des los
Andes!

– De kommer for sent! sagde jeg, – det har jeg
skrevet!

– Hva’?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free