- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
71

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Tror De, det holder?

– Ja–a; ellers knækker det vel.

Jeg gik hen og surrede de røde Liner om det graa
Træ; medens Maleren satte Ild paa en frisk Cigar, og
den tykke Bondemand gik rundt og klappede sine to
smaa langhaarede Bæster, der stod med ludende
Hoveder foran den tungtlæssede Vogn. Og lidt til Siden
holdt den anden Vogn, et Enspænderkøretøj, der
tilhørte Manden med den forulykkede Hest.

– Ja, saa er det vel bedst, vi ta’er fat! sagde jeg,
– for vi skal til Sæby og hjem igen inden Aften.

Maleren skulede om efter mig, og jeg saa’ uhyre
beslutsom ud. Thi jeg vilde ikke være den første til at
gi’ mig.

Og saa gik vi over paa den anden Side af Vejen,
hvor Hesten laa.

Ejermanden stod ret op og ned foran den med bøjet
Hoved og sørgmodigt hængende Arme.

– Han har Kone og fem Børn hjemme, repeterede
den tykke, – og det er hans eneste Hest; og han er
sæl syg, si’er han, stakkels Mand; og nu ligger Bæstet
her og dør fra ham!

Hesten laa paa Siden med de tre Ben strakt ud fra
sig. Det fjerde Ben, det højre Bagben, var bøjet op
under den, og det kunde slet ikke ses. Hovedet havde
den lagt ned paa Sneen, og den aandede tungt med
udspilede Næsebor og døde, trætte Øjne.

– Han skulde køre a’ Vejen, forklarede Bonde-
manden, – og saa kommer han ned paa den glatte
Skraaning, saa falder Hesten, og nu ligger den her og
ka’ paa ingen optænkelig Maade rejse sig ... Og
Manden har fem Børn hjemme, og han er sæl syg, si’er
han!

Maleren gik hen til Hestens Ejer og lagde sin Haand
paa hans Arm:

– Nu skal vi nok hjælpe Dem! sagde han.

Manden vendte sig om imod os. Det var en høj

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free