- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
72

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mørkladen Fyr med Fuldskæg. Paa Hovedet havde han
en stor Hætte, eller Kabuds, der var syet af Faareskind
med det laadne vendende indad, og den gik ham ned
over Ørerne og langt ned i Nakken, ned over Frakkekraven.
Han bøjede lidt genert Ansigtet til Siden, thi
der trillede ham nogle store Taarer ned ad Kinderne.

– Nu skal vi nok hjælpe Dem! sagde jeg; for
ogsaa jeg følte Trang til at sige et Trøstens Ord.

– Ja, det var, da jeg skulde køre a’ Vejen, forkla-
rede Kabudsmanden, – saa kommer hun jo ned paa
den glatte Skraaning, og saa falder hun, og nu ligger
hun og kan ikke rejse sig igen.

– Skal vi saa ta’ fat? spurgte den tykke, – for jeg
har fem Mil hjem!

Og vi gik alle hen omkring Hesten.

– Se, naar vi nu stikker et Reb ind under hende,
foreslog den tykke, – og én ta’r fat i Rompen og en
i Hovedet og én i Rebet og én gi’er hende no’én Rap
a’ Pisken.

– Det kan jeg! sagde en lille tyndbenet
Mandsperson, som pludselig stod midt iblandt os, – det kan
jeg!

Vi havde slet ikke set ham komme, saa optaget
havde vi været af Dyret. Han saa’ ud til at være en af
disse letbenede Smaaskræddere, der ved Vintertide gaar
paa Omgang hos Bønderne og bjærger Føden og en
femogtyve Øre pr. Dag ved at lappe og stoppe.

Nu blev Rebet anbragt omkring Hesten. Det var den
tykke Bondemand, der borede det ind under den
gennem Sneen. Han og Maleren tog saa fat i det, jeg i
Dyrets Hoved, Ejeren i „Rompen“, og den lille Skræder
stod parat med Pisken.

– Saa gaar’ en! sagde den tykke – Hivæ–æ,
hop!

Og vi halede allesammen til, medens Skrædderen
piskede løs, saa Luna stejlede, og de to smaa
langhaarede henne foran Vognen spidsede Øren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free