Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Luna vilde videre, nu den var paa Vejen
hjem.
– Aa Snak! – sagde jeg, – vil Du staa din ...!
Du maa dog virkelig se, om de faar din Søster paa
Benene.
Men Hesten rystede paa Hovedet. Den brød sig nok
Fanden om sin Søster.
– Ja, det er nu ligemeget, sagde jeg, – men staa
skal Du!
Og jeg slog et knitrende Knald med Pisken, idet
jeg samtidig strammede Tøjlerne. Luna gik til Vejrs
som en Daahjort, saa Klokkerne kimede, og
Kanestængerne knagede.
Naa? sagde jeg, – staar Du saa?
Og Dyret stod from som et Lam og dikkede med
Halen.
– De har dog en umaadelig Magt over Dyrene!
sagde Maleren.
– Ja, og over Menneskene! nikkede jeg. – Vil De
holde Linerne?
Maleren tog Tømmen ud af Haanden paa mig; og
jeg kravlede ned.
– Er det Meningen, at jeg skal blive siddende her?
spurgte han.
– Ja.
– Hvorlænge antager De ...?
– Aa, det varer vist ikke saa længe.
– Men hvis jeg nu kører fra Dem?
– Det gør De ikke.
– Naa ikke?
– Næi.
– Og hvorfor?
– Fordi De ikke tør, kære!... De vil simpelthen
ende et Steds oppe i den botniske Bugt eller nede i
det smalle Farvand mellem Rygen og Fastlandet, om
De overtog Regeringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
