- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
80

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Og De er simpelthen noget med det mere
viskæftede, jeg har kendt! mumlede Maleren – De cand.
phil.

– Ja, De savner jo som bekendt ethvert Spor af
klassisk Dannelse, saa De kan naturligvis ...

– Bøh! sagde Maleren og stak sin brændende Cigar
lige op i Næsen paa mig.

Og jeg fór væk.

Nu var Slæden naaet ned til os, og Mandskabet
hoppede ud.

Smeden stillede sig hen foran den styrtede Hest og
mønstrede den med Kendermine.

– Den ser jo mejet godt ud! nikkede han
anerkendende, – det er sgu ikke a’ Mangel, at den ligger
dér!

Og alle de andre Mænd sagde ogsaa, at det ikke
var af Mangel.

Nej, hun fejler saamænd ingenting, sagde Kabudsmanden
med sin sørgmodige Stemme, – hun har bare
Spat i det nærmer Bagben.

– Du kan ikke faa hende op? spurgte Smeden.

– Næi, sagde Manden, – hun vil paa ingen Maade
op. Men nu er der du sendt én over paa Gaarden
dérovre efter en Slurk Brændevin.

– Naa, det er sgu godt i alle Begivenheder!
nikkede Smeden og gik hen til Slæden og tog en Visk
Halm.

Hesten laa endnu bestandig fladt ned i Sneen med
Benene strakt fra sig og med lukkede Øjne.

– La’ vos gnide hende lidt, saa hun kan faa Varme
i Kroppen! sagde Smeden og kom tilbage med
Halmvisken, som han fordelte til nogle af de omstaaende.

Saa fjernede han Frakken og Sækkene, der laa over
Dyret; og en tre–fire Mand gav sig til at gnide det
paa Kroppen og Benene, mest paa Benene.

– Der er han med Brændevinen, sagde Kabudsmanden
glad og pegede ud over den hvide Snemark,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free