- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
82

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Øjne kunde man se lige ind i den syvende
Himmel.

Hesten begyndte at klippe med Ørerne og nikke og
pruste og kviste med Halen. Den plirede gemytlig til
os med Øjnene og smilede – eller det saa’ da i alt
Fald ud, som den smilede: den trak Mundvigene op
og viste sine Tænder.

Derpaa begyndte den at sprælle med Benene og
gøre Forsøg paa at rejse sig. Men det kunde den
dog ikke.

– Det er dog alligevel svært, saa en Snaps kan sætte
Kulør i Mekanismen! sagde Morten Strandskov og saa’
næsten misundelig ud.

– Ja, nu er det vist bedst, vi ta’r fat! sagde
Smeden.

Og Mændene fordelte sig hurtig paa begge Sider af
Dyret, der stadig laa og smilte fornøjeligen og tyggede
paa Halmen. Et Par Stykker tog fat i Rebet og et Par
i Halen. Medens fire Mand satte sig paa Hug og
stemmede Ryggen mod Hestens bortvendte Side.

- Saa begynder vi! sagde Smeden, – hi–vææ–høj!
... Nu kommer hun! nu kommer hun! ... En
Gang til!... hivæææ–hoo! ... Der er hun sgu!

Og virkelig stod Hesten pludselig oprejst midt iblandt
os. Den stod paa tre Ben; det fjerde, som den havde
ligget paa, og som var det med Spatten, holdt den
krampagtig trukket op under sig.

Kabudsmanden stod med et stort Smil over hele
Ansigtet og saa’ fra den ene til den anden. Saa gik han
hen og lagde Dyrets Mule op mod sin skæggede Kind.
Og saa fik han Luft:

– Lille Hoppe, sagde han og strøg Dyret blødt
over Mulen, – er hun nu glad igen, lille Hoppe?

Smeden, der paa ny havde lavet sig en Halmvisk,
stod og gned Varme i det spattede Ben.

– Skal vi saa prøve, om hun kan røre paa sig?
spurgte han. – Men I maa ikke slippe!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free