- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
86

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv Styret og svingede ind paa Vejen ind over
Markerne.

– Her var det, De laa for Døden! sagde Maleren
lidt efter, da vi kørte forbi Stedet, hvor vi første Gang
var væltet.

Jeg svarede ham naturligvis ikke.

– Hør, ved De hvad? vedblev han, – nu gaar der
pludselig et Lys op for mig!

– Endelig! sagde jeg, – og hvad er det for ét?

– Jo, ser De, Grunden til, at De ikke kunde rejse
Dem selv før er naturligvis, at De har Spat i Haserne
ligesom Hoppen derude ... hæ, hæ!

Oppe ved Anne Halbergs Hus holdt jeg Luna i
Skridtgang for at komme om Hjørnet og køre langsomt
ned ad Bakkevejen ved Skoven.

– Kan De se? spurgte Maleren.

– Jo, det tænker jeg.

– Ja, for ellers kan jeg da godt stryge en
Tændstik!

- Det er dog mageløst, saa De er bleven vittig
siden den Portvin! sagde jeg. – Skal vi køre lidt i
Trav for at svale Dem?

– Ja, værs’god! sagde Maleren næsvist.

Jeg løsnede paa Linerne, og Luna tog Fart igen og
travede rask ned ad Bakken. Kanen slingrede og gled
fra den ene Side af Vejen til den anden. Men Maleren
tog det meget overlegent, han fløjtede endogsaa.

Pludselig slingrede vi over i en Snedrive, hvor vi
blev siddende.

– Naada, Luna! sagde jeg, – ta’ bare fat!

Luna forsøgte, men kunde ikke.

– Aa Snak! sagde jeg. Gu’ kan Du saa! Og jeg
gav den en lille Opmuntring med Pisken.

Hesten sprang frem.

I det samme sagde det: Knak i Kanen, og den ene
Stang fløj ud til Siden.

– Sidder vi? spurgte Maleren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free