Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Kanetur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naal. Han toede hyggeligt sine hvide, bløde Hænder
inden i hinanden, mønstrede et Sekund den kaneløse
Luna, nikkede derpaa ned til os og sagde med en
uendelig Blidhed i Tone og Foredrag:
– Det var Ret, Børn! saadan skal det være. Jeg
ser, I har gjort hvad I kunde, for at komme i ordentlig
Tid hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>