Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Aviskonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
AVISKONEN
Jeg har en gammel Veninde, der har gaaet med
„Berlingske“ i seksogtredive Aar.
Aften og Morgen i Regn og Sne, i Kulde og Solskin,
Sommer og Vinter triller hun af Sted i uhyre
Lædersko og sort Straahat med Aviserne liggende paa
Bunden af en invalid Barnevogn.
Vejret og Aarene har gnavet paa den gamles Legeme,
paa hendes Sko, paa Straahatten og Barnevognen.
Men hendes Humør har de ladet i Fred.
Jeg mødte hende i Aftes, og vi kom i Passiar sammen.
– Hvordan har Mo’er det? spurgte hun.
– Jo Tak.
– Lever Fa’er endnu?
– Ja, alt hvad han kan.
– Bor vi endnu paa Vodrofsvej?
– Nej, de gamle er flyttet paa Landet, og jeg bor
alene nu.
– Falder ’et nunde lidt trist engang imellem?
– Næ, jeg holder nok af det! sagde jeg.
– Ja, sagde hun og nikkede, – der løber jo
immer no’et paa med de unge, som kunde remplesere de
gamle!
Og saa blinkede hun aldeles guddommeligt med
sine smaa vejrbidte Øjne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
