- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
92

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Kupéen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I KUPÉEN


Nej! sagde han og rystede energisk paa Hovedet –
bare aldrig det! et Fruentimmer er li’som en
toaars Plag: hun skal køres stramt fra Begyndelsen,
ellers splintrer hun sgu baade Stænger og Forsmæk og
det hele!

– Naa–aa, der er vel Forskel paa dem.

– Sgunte meget! aldrig meget! de er durkdrevne
lige ud til Neglene allesammen. No’en viser Indholdet
straks og lamenterer og skriger op og vender det hvide
ud af Øjnene for et godt Ord. Men det er endda ikke
de værste! de er sgunte de værste! næi, disse hersens
Smaakyllinger, som i deres Tale og Gebærder er li’som
Honning og sød Fløde, og som saa triveligt nok kan
lægge Hovedet paa Siden og smidske med Øjnene som
en kælen Spædekalv, se, de er de værste! Aa Gu’
bevares, hvor jeg har studeret dem! Ser De, unge Herre,
naar man saadan render Land og Rige rundt og kigger
ind baade ad Hoveddøren og Køkkendøren og
Vandhusdøren med, ha’de jeg nær sagt, saa ser man meget
mellem Morgen og Morgen, som andre Mennesker
holder for Løgn, naar man fortæller dem det; og saa
priser man sin Gud og Skaber, at man aldrig har været
saa endegal, at man har knyttet sig til et Fruentimmer
for no’en længere Tidsregning a’ Gangen! – – Er
De med Forlov gift kanské?

– Næi – – –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free