Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Kupéen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
li’saagodt arbejde i deres Ansigts Sved som vi andre
efter Syndefaldet? Og saa er ’et, at de henfalder til
baade det ene og det andet og læser disse skidt
Romaner, der gør dem spiltossede og faar dem til at ryge
baade Cigarer og Cigaretter og holde Kapellaner li’som
Præstekoner, naar den gamle ikke kan funsjonere mere!
Næ–i, det er sgunte Smaafolk, der er de værste i det
Kapitel, det kan De rolig sætte Fingeren i Øjet paa;
for de har jo ikke Tid, ser De, skal jeg sige Dem! og
viser de osse imellemstunder Tilbøjeligheder, saa
gi’er Manden dem simpelthen en Opmuntring, for
Manden er sgu da Kvindens Hoved, som skrevet staar! og
Fruentimmer og Børn og Hunde, de skal ha’ deres
Strabans engang imellem for at lyde Respekten!
Jeg sad stille lyttende paa Sædet ligeoverfor den
lille snakkende Mand, som var kommen ind i Kupéen
med sin Bissekræmmerkasse paa Ryggen og sin
Støttekæp i Haanden. Vi var falden i Passiar sammen først
om Vind og Vejr og Regn og Tørke; men saa havde
han paa én Gang kastet sig over „Fruentimmerne“, og
jeg lod ham udvikle sig, thi man skal lære, saalænge
man lever. Det var paa tredje Klasse, vi kørte, og
Kupéen var fuld af rejsende, baade Mænd og Kvinder.
Men han lod sig ikke genere; han talte højt og
gestikulerede som en Mand, der er vant til at have
Auditorium. Og han høstede da ogsaa baade Nik og
svedne Smaagrin fra de mandlige Tilhørere omkring
os. Kvinderne forholdt sig jo lidt mere kølige.
– De raader mig altsaa fra nogensinde at indlade
mig paa Ægteskab? spurgte jeg.
– Ja–a–! sagde han, – det véd Gu’, jeg gør!
det kan De stole paa, Herre! for Ægteskabet det er akkurat
li’som at sætte to Faar sammen i ét Tøjr: de river og
slider i ’et, og det ene vil den ene Vej, og det andet
vil den anden Vej, og saa ligger de og trimler rundt
begge to og gisper og hvæser og stønner og lamenterer
med Tungen en hal’ Alen ude a’ hver sin Hals!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
