Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - I Kupéen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Naa–aa, jeg har da set Faar, der græssede
meget pænt og fredeligt sammen.
– Saa–aa, har De det? Men saa har De vist osse
kun set paa dem en lille Tid a’ Gangen, for De kan
være evig forvisset om, at binder man to levende
Væsner sammen, saa vil der altid komme den Stund, hvor
de helst vil gaa hver sin Vej, tro De paa det! Og
holder de sammen, saa gaar ’et gerne i Strid og
Splid fra Morgen til Aften og Morgen igen! Eller osse
saa nydelig stille og roligt, at alle Mennesker, der
kommer paa Besøj, si’er: næ–æ, hvor de to dog
lever smukt og godt med hinanden, det er rigtig en hel
Fornøjelse og se! – – Men det er Løgn og Bedrag,
skal jeg sige Dem, unge Herre! for nu skal jeg sige
Dem en Ting: Han har gi’et efter og finder sig i, at
hun kører Hestene for Husfredens Skyld, ser De, for et
Mandfolk er jo gennemgribende mere fredsommelig
saadan end et Fruentimmer! der skal jo en ren Satan til
at maale sig op med et Kvindfolk i Længden! de er
sejglivede, er de, meget værre end som en Kat, der
skal hænges! allerbedst som man tror, at man har faaet
Krammet paa dem, saa si’er de: miau–u, sprut, fut! og
saa har man Kløerne i Øjnene.
– Men kan dog ikke undertiden Manden være den
værste? spurgte jeg.
– Nej, vist ikke kan han ej! sagde Bissekræmmeren
og slog afværgende ud med Haanden det er altid
Fruentimmerne, der skyder den første Kanon a’! Og
jeg for min Part tror nu, at Vorherre har været i snavs
Humør, da han lavede Eva af dette hér Ribben; eller
osse har der været Benedder eller andet Skidteri i det!
– – Ikkesandt, Karlfolk her rundt omkring?
appellerede han til Passagererne, – har jeg ikke Ret?
– Gu’ har Du saa, Espensen! sagde en stor, svær
Bondemand og puffede svedent sin Kone i Siden, –
Du har sgu Ret! hva’, Mutter! hæ, hæ!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
