Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - "En Ditlevsen"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nede paa Hjørnet skiltes vi, og jeg skyndte mig af
Sted til Hotellet. Da jeg kom derhen, bad jeg
Portneren vise mig op paa Ditlevsens Værelse.
– Nummer tretten paa anden Sal! sagde han.
Jeg løb op ad Trappen og bankede paa. Ingen
svarede. Jeg bankede paa igen. Ikke en Lyd. Jeg aabnede
Døren. Der var mørkt.
– Den Herre er gaaet ud! sagde en Stemme ved
Siden af mig. Det var en af Hotelpigerne.
– Er han gaaet ud?
– Jo, for et Øjeblik siden. Mødte Herren ham ikke
paa Trappen?
– Næi, det gjorde jeg ikke ... Hedder han
Ditlevsen?
– Det véd jeg ikke; det staar nede paa Tavlen.
Jeg ned igen.
Ganske rigtig, der stod Nr. 13, Ditlevsen, Warnemünde.
– Er Ditlevsen gaaet? spurgte jeg Portiéren.
– Det véd jeg ikke; men nu skal jeg spørge Carlsen.
Og dermed forsvandt han i et Hul under Trappen.
– Jo, sagde han, da han et Øjeblik efter dukkede
frem igen. – Hr. Ditlevsen er lige i dette Øjeblik
gaaet ud med en anden Herre; og han har lagt den
Besked, at han gik hen til James Petersen. Mødte De
ham ikke herudenfor?
– Næ, sagde jeg, – Gu’ gjorde jeg ikke nej!
Og saa ilede jeg hjem. Men der var ingen ... Jeg
tændte Lampen og satte mig til at vente. Men der
kom ingen. Jeg spiste alle Krakmandlerne og drak
Vinen. Men der kom fremdeles ingen. Klokken blev elleve,
og den blev tolv. Men der kom endnu bestandig
fremdeles ingen.
Saa gik jeg i min Seng, arrig paa hele Verden.
Om Natten drømte jeg, at der kom et Skib fra
Warnemünde sejlende op ad Trapperne; og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
