- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
104

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Omvendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hviskende Stemme bedt ham sige, at det var ikke sandt
alt det, han fortalte.

Han havde da taget hende i sine Arme og kysset
hende til Ro. Og gennem det, at hun saa hjælpeløs
og barnetryg havde klynget sig til ham, lærte han at
forstaa, at han maatte fare varsomt frem, om hans Værk
skulde lykkes.

– – – –

Hun var opdraget i et gammeldags Hjem, hvor man
i Ly af Traditionernes Mur hverken havde haft Evne
eller Vilje til blot at se et Gran af Berettigelse i de
Spørgsmaal, Tidens fremskredne Aander satte under
Debat. Man havde stemplet ethvert fornyende Pust ude
fra som „Socialisme“ og „Fritænkeri“; havde stænget
Døren, spigret Vinduerne til og levet i Troen paa de
gode gamle Tankers ene saliggørende Kraft.

I saadanne Omgivelser havde han fundet hende. Hans
kraftige, energiske Sjæl havde følt sig uimodstaaelig
draget mod denne sarte Natur, dette voksne Barn med
de barneklare, søgende øjne.

Og hun blev hans.

– – – –

Hun hengav sig til ham med hele sit frygtsomme
Hjertes forkuede Trang til at elske og leve. Hun bad
ham under en Strøm af Taarer at tage hende bort fra
dette Hjem, som nu var blevet hende et Fængsel.

Og de blev gifte, og hun blev fremmed for sit
Barndomshjem.

– – – Straks de var flyttet ud i den lille Villa,
begyndte hans Kritik ubarmhjertig at ransage det, hun
sit Liv igennem havde levet paa.

Hun maatte, hun skulde for alt i Verden faa
Øjnene op! Det andet førte kun ud i Fordummelse og
Sløvhed.

Og hans Hjerte vaandede sig af Sorg, da han fornam
den Rædsel, med hvilken hun saa’ sine Barndoms og
Ungdoms Guder forvandlede til Støv og Grus. Dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free