- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
107

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Omvendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Sag, at han havde taget fejl i det andet, han
havde sagt, han troede paa som den eneste uafviselige
Sandhed!

– – – –

Nu var det altsaa kommet, det, han havde ventet og
frygtet! Og han følte sig lænkebunden af en lammende
Raadløshed, der fik ham til at vaande sig som den
syge ved hans Side.

Skulde han sige Sandheden? Sige hende, at han
aldrig hverken kunde eller vilde tilbagekalde en Tøddel
af, hvad han havde sagt i hine uforglemmelige Timer?
At det, som nu var sket med hende, kun var en
naturlig og lovbunden Følge af Sygdommens Gang og
den Lære, hun Barndommen og Ungdommen igennem
havde indsuget; og at hun tryg og rolig kunde nære
de Haab, og give sig de Længsler i Vold, hendes
eget Hjerte ansaa for den rette Lægedom mod
Dødens og Adskillelsens Bitterhed. Men hvad ham selv
angik ...

Han bøjede Hovedet:

Dér laa hun, han elskede højere end alt i Verden,
og ventede paa blot ét eneste Ord fra ham for stille og
fattet, som Tusinder før hende, at gaa den store og
ubekeudte Død imøde! Havde han Ret til netop nu
med ubarmhjertig Haand at støde hende ud i Tvivl og
Fortvivlelse? Og hvad vilde vindes derved? Det kom
jo dog til syvende og sidst ikke an paa, hvorledes
man døde, men hvorledes man havde levet. Og hun
havde ærlig kæmpet i sin Tid: hvad kunde hun gøre
for, at nu da Livet svandt, svandt Kræfterne og
Evnerne med det? Nej, hun skulde faa dø i Fred. Hér
var der ikke længere Tale om ham, men om hende;
her, hvor det gjaldt om at dysse en dødspint Sjæl
til Ro.

– – – –

Og han bøjede sig ned over hende, trykkede sin
varme, livsfriske Mund mod hendes feberglødende Læber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free