- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
118

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Sælhunden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Ja, sandelig er det saa! men han er løbet
alligevel.

– Til Skovgaardene?

– Til Skovgaardene!

– Venter da Sælhunden paa ham?

– Gu’ venter Sælhunden!

– Hvor er det, De siger, den ligger? spurgte jeg
ivrig.

– Almægtige Himmel! sagde Proprietæren og
foldede Hænderne, – skal vi nu til at begynde forfra
igen?

– Nej, sagde jeg, – nej! jeg véd det godt! Nu
løber jeg!

Og saa løb jeg.

– Vil De ikke ha’ Deres Kaffe først? raabte han
efter mig.

– Næi, sagde jeg, – det er der ikke Tid til.

Jeg løb tilbage over Marken og ned til min Villa,
hvor jeg forsynede mig med en Revolver og en
Solskærm for dog ikke at møde aldeles ubevæbnet.
Derpaa gik Vejen langs Strandbredden til Kalkbruddet.

Dérnede var der ikke et Menneske at se. Skovle,
Hakker og Løftestænger laa planløst henkastede
mellem hverandre. Et Par Træsko stod hist og et Par
andre her. Og henne under Bakken holdt en halvfyldt
„Tipvogn“ ensom og forladt paa Skinnerne. Det saa’
ud, som om det ganske Mandskab havde taget Flugten,
grebet af umaadelig Rædsel. Kun Bakken stod der
sine hundrede og femogtyve imponerende Fod høj og
med sine skiftende Lag af Grus, Ler, Kampe- og
Kalksten. Og den saa’ solid og kraftig nok ud til at kunne
holde Stand til Verdens Ende og et Par Sekunder
endnu.

Men af Sælhund var der ikke Spor at øjne.

Jeg vendte mig og saa’ ud over Havet: Helt inde
ved Bredden var det mørkebrunt, længere ude grønt,
saa brunt igen og længst ude blaat. Der sejlede nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free