- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
120

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Sælhunden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afstand. Jeg kiggede rundt for at se, om der ikke et
eller andet Sted skulde sidde en behjertet Mand skjult,
som jeg kunde faa til at vade ud med mig paa Ryggen,
for at jeg kunde skyde. Men der var ikke Skimt
af Mennesker at opdage.

Sælhunden laa ligefrem og gjorde Nar ad mig derude;
og jeg syntes, at jeg kunde se paa den, at den
morede sig kostelig. Den rullede sin pølsede Krop fra
den ene Side til den anden, bøjede Bagpoterne og den
lille, stumpede Hale frem over Ryggen, gabede og
snøftede og stødte Luften velbehageligt ud gennem
Næseborene. Og engang imellem var det, som om den
spyttede efter mig.

Det ærgrede mig frygteligt at skulle staa her rolig
og finde mig i dens Unoder, og jeg begyndte stærkt
at tænke paa at klæde mig af og gaa i Vandet for at
tugte den.

Da hørte jeg pludselig en sagte Raslen af Stenene
borte paa Skrænten. Og inden jeg fik vendt mig,
falder der et Skud ... to, tre, fire – Masser af Skud!
og i det samme myldrer det med Mennesker nede paa
Strandkanten. I Spidsen løb Kresten stadig paa
Hosesokker og med bart Hoved; og efter ham traver de
andre Kalkbrydere og hele Skovgaardens vaabenføre
Mandskab.

Sælhunden er borte af Stenen; men man ser den
ligge og vride sig i Vandskorpen.

– Ud efter ham! ud efter ham! brøles der i Kor.

– Nu gaar han til Bunds! – – Fanden ta’ mig!
Fanden ta’ mig! er der En, der staar og skriger. –
– Kresten, Kresten, skynd Dig!

Og resolut kaster Kresten Geværet til sin Nabo og
styrter ud i Havet med Bukser paa og Skjorte og Vest
og Strømpefødder og det hele.

– Det er lidt til højre! skriger en.

– Det er lidt til venstre: raaber en anden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free