Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Sælhunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Kresten staar og danser Polskpas ude mellem
Stenene i Vand til Brystet.
– Her er han sgu! melder han saa, – han ligger
hernede paa Bunden!
– Ned med Dig, Kresten!
– Jamen ...
– Ned med Dig! Gu’ skal Du ned! Ta’ Dig bare
en Gammel!
Og Kresten forsvinder under Bølgerne.
Lidt efter dukker han op igen.
– Han er levendes! melder han, – han vil bide!
Og Vandet driver Manden ned over Ansigtet som
stride Taarer.
– Du maa paa ’en igen! raabes der til ham, – Du
maa Søren Jensemig paa ’en igen, bitte Kresten! Ta’
ham i Rumpen! Vi kan datte gaa glipt a’ Fisken!
Kresten forsvinder atter. Vandet bobler og danner
Ringe dér, hvor han er dukket ned. Men et Par
Sekunder efter rejser han sig, og dennegang har han
Dyret med. Han holder det triumferende i Bagpoterne, og
det vrider og vender sig for at slippe løs.
Hæren paa Fastlandet udstøder et Hurra, medens
Kresten sejrsstolt vader op og slænger „Fisken“ foran
sig paa Strandbredden.
– Pøw–w! siger han saa og giver en halv Pægl
Saltvand fra sig, – den var sgu lige dybsindig nok!
– Ble’ Du wodd? er der en deltagende Sjæl der
spørger.
– Næi! griner Kresten og ligner selv en Sælhund,
saa tæt har Vandet slikket ham ind til Hovedet og
Klæderne til Kroppen.
De staar allesammen og ser paa den rigtige Sælhund,
der ligger ved deres Fødder. Den spiller med Øjnene
og viser Tænder og synes at lure paa en Lejlighed til
at slippe fra dem igen. Man kan slet ikke opdage,
hvor den er truffet. De puffer til den med Bøssepiberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>