Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN SITUATION
Han gik ind i tredje Klasses Ventesal. Paa en Dør
til venstre stod der med store Bogstaver malet:
Postcontoir. Han bankede paa! ingen svarede. Han
bankede igen; heller ikke en Lyd. Saa lukkede han
Døren op og traadte ind:
Der var ingen derinde. Baade Postmesteren og
Fuldmægtigen maatte være ude paa Perronen, hvor et Tog
var ved at afgaa. Han kiggede ud ad Vinduet, men saa’
kun Stationskarlen og en Mand af Togpersonalet slæbe
af Sted med en rødmalet Kommode, der skulde ind i
Godsvognen; og bag efter dem gik en Pige eller Kone,
formodentlig Kommodens Ejerinde, og vogtede paa hver af
Mændenes Bevægelser, som om hun var dødelig angest
for, at de skulde molestere hendes kostbare Ejendom.
En ældre Bondemand stod ret op og ned paa Asfalten
derude under Halvtaget; han havde en Træpibe i
Munden og dampede sindigt af den og sendte med
regelmæssige Mellemrum store Røgskyer ud af den samme
skæve Mundvig, hvori Piben hang. Og Togføreren gik
hurtig langs Bjælken paa den yderste Kant af Trottoiret
og eftersaa de rejsendes Billetter og lukkede
Vogndørene.
Manden inde paa Postkontoret virrede arrigt med
Hovedet:
– Mon ikke den Postmester snart kunde faa i Sinde
at vise sig, at man kunde faa afsendt det Telegram!
... Saadan var de søde Embedsmænd! Driverter, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
