- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
132

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Situation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fik Løn for at ærgre det Publikum, de var sat til at
betjene! ... Og her rendte oven i Købet baade „Chefen“
og Fuldmægtigen deres Vej fra Kontoret og lod alting
ligge og flyde, lod Skabe og Skuffer staa paa vid Gab.
Der kunde jo let komme En, der ha’de Lyst og
Tilbøjelighed til at stjæle ... Se nu dérhenne for
Eksempel i den halvaabne Skuffe i Fuldmægtigens Pult, der
laa Penge og Frimærker imellem hinanden, Sølvpenge
og Tikronesedler og hele Frimærkeark hulter til bulter.
Bare der vilde komme en eller anden fattig Djævel og
fylde sine slunkne Lommer, saa kunde Deherrer ha’ det
saa godt ... Hæ, ja han trængte jo selv til Penge,
men det var alligevel for lidt at løbe nogen Risiko for!

Han traadte længere ind i Kontoret og saa’ sig om:

– Det var nok Mesters eget Skrivebord, det
dérhenne i Hjørnet; det kunde man se paa Stolen, en
gammel Mahognitræs Armstol med en falmet, broderet
Pude til at sidde paa. Og saa var der et Kludetæppe
til Fødderne. Fuldmægtigen havde bare en Rørstol og
intet Fodtæppe ... Hvad var det, der laa paa
Klatpapiret derhenne paa Bordet? Et Brev med fem Segl.
Hvorfor mon det ikke var kommet med Toget? ...
Det var nok et Pengebrev. Sikke nogle morsomme
Segl: et Skjold, der blev holdt af en Bjørn og et
Vildsvin, og paa Skjoldet var der fire Felter med noget
Krimskrams i hvert Felt. Og saa var der en adelig
Krone over det hele .... Det var et svært tykt Brev
det! der var vist mange Penge i!

Han strakte Haanden ud for at vende Brevet, men
snappede den ligesaa hurtig til sig igen – og saa
sky hen mod Vinduet.

Der var slet ingen Mennesker at se derude; bare et
Par tredje Klasses Waggoner med lukkede Døre og
optrukne Vinduer.

Han vendte sig og saa’ hen mod Gangruden,
hvorigennem der solgtes Billetter. Den var helt skjult af et
falmet grønt Gardin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free