Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - En Situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maleren lod, som han skrev og skrev, skønt han
forlængst var færdig med Telegrammet. Han talte Ordene
og lod, som han rettede og talte igen. Han løftede
ikke Øjnene fra Papiret; store, blanke Svedperler
piplede frem paa hans Pande, og hans Hænder skælvede
nervøst.
Endelig gik Postmesteren hen til Fuldmægtigens Pult
og sagde:
– Har De ikke set Listen over Forsendelserne fra
Løkken, Carlsen?
Den maa ligge her i Bunken, sagde Fuldmægtigen.
Maleren drejede Hovedet en Smule og saa’ om efter
dem; de stod begge med Ryggen ud mod Stuen. Saa
lagde han hurtig Penneskaftet fra sig, og med den
højre Haand trak han frem under Vesten Brevet med
Pengene og lagde det, som han havde taget det, med
de fem Segl opefter.
Saa lukkede han Øjnene et Sekund eller to og strøg
sig med Haanden over Panden. Derpaa rejste han sig
støjende fra Bordet og sagde:
– Vær’sgod, Hr. Postmester!
Postmesteren kom tilbage til ham, tog Telegrammet
og talte Ordene:
– Det er halvtredsindstyve Øre!
– Der kan De se, hvordan vi Kunstnere har det,
smilede Maleren, – laane, laane og altid laane!
– Ja, vi andre har det saagu ikke meget bedre!
mente Postmesteren.
Saa fik han pludselig Øje paa Pengebrevet, der laa
og skinnede midt paa hans Bord.
– Død og Pine, Carlsen; her ligger jo Baronens
Brev!
– Det kan jo komme med Firetoget, Hr.
Postmester.
– Ja, det er sandt, ja; saa gør det jo ikke saa
nøje! nikkede Postmesteren. Det Brev skulde De sgu ha’
praktiseret ned i en Brystlomme, Hr. Wilkens, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
