Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Et Eksperiment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Aa, lad nu være med at skabe Dig! sagde hun
og lo højt.
– Jeg forsikrer Dig, gentog jeg, – jeg har ikke
lovet Dig noget Portræt. Jeg kan ikke fordrage at lade
mig fotografere.
Og Du lovede endda, at Du vilde gaa op til
Fotografen Dagen efter!
– Marie, sagde jeg, – Marie, se, Marie: Og jeg
bankede mig paa Panden med Pegefingeren.
– Nej, slet ikke, lo hun igen, – slet ikke! For jeg
husker ogsaa godt hans Navn: det var Riise, Riise paa
Amagertorv!
– Næ! sagde jeg og lod, som om jeg ledte i min
Hukommelse, – næ!
– Men nu blev hun ivrig og standsede:
Vi sad jo henne i den lille grønne Sofa i Hjørnet!
sagde hun.
– Ja, det husker jeg godt; men vi talte ikke et
Ord om Portrætter.
– Aa, jo vist gjorde vi saa!
– Men kære, søde, lille Du, hvad er det for noget
Snak!
– Henne i den grønne Sofa, gentog hun langsomt
og med Eftertryk paa hvert Ord, idet hun samtidig
slog Takt i Luften med sin Parasol, – Du laa med
Hovedet i mit Skød og legede med Viften.
– Marie, sagde jeg, – Du maa ha’ drømt.
– Og jeg gav Dig et Kys, vedblev hun.
– Du har givet mig saamange Kys, min Pige.
– Kan Du da ikke huske, Menneske, at det skulde
være et Brystbillede, og Du skulde ha’ din gule Jakke
paa?
– Nej.
– Og Du skulde ha’ Øjnene lige i Kassen.
– Nej, nej, nej! sagde jeg igen.
– Nu bli’er jeg vred, Gustav! sagde hun og trak
sin Arm ud af min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
