- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
149

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Et Eksperiment

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod mig og kyssede mig. Hendes Læber var ganske
kolde.

Og atter fik jeg Medlidenhed med hende; det vil
sige, den Medlidenhed, som det ene Menneske kan
faa med det andet, ikke mere.

– Marie, hviskede jeg, – kom til Dig selv, Barn!

Men hun svarede ikke. Hun stod blot og stirrede
ned i Fliserne.

– Nu er det bedst, Du gaar! sagde jeg saa.

Og hun gik. Da hun var kommen om Hjørnet,
listede jeg mig efter hende. Hun gik langsomt, meget
langsomt, med bøjet Hoved og slæbende Skridt. Og
jeg saa’ hende gaa forbi det Hus, hvor hun boede, og
forbi det næste med. Ved det tredie standsede hun,
aabnede Laagen og gik ind i Haven.

Jeg løb derhen. Hun stod allerede oppe ved Døren
og puslede ved Laasen.

– Marie! kaldte jeg hviskende, – Du gaar forkert!

Men hun hørte mig ikke. Jeg gik helt hen til hende
og greb fat i hendes Haand.

– Marie, gentog jeg, – Du gaar forkert.

– Jeg kan nok ikke lukke op? sagde hun og
smilede aandsfraværende.

Jeg drog hende med mig ud af Haven, hen ad
Vejen, og hen til Huset, hvor hun skulde ind. Hun
fulgte mig viljeløs. Jeg tog Nøglen ud af hendes
Haand, aabnede Døren og skød hende lempelig ind i
Forstuen. Saa gav jeg hende Nøglen tilbage og
trykkede hendes Fingre fast om den.

– God Nat! hviskede jeg.

Men hun stod uden at høre og uden at svare.

Saa gik jeg ud og trak Døren haardt til efter mig;
jeg hørte Laasen smække.

Et Kvarters Tid vel stod jeg ovre paa den anden
Side Gaden. Jeg saa’ Lyset inde bag Gardinerne
bevæge sig ud paa Trappegangen og tilbage igen ind i
Stuen. Lidt efter forsvandt det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free