- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
168

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Han hed Lars, Gartneren, og havde været paa Gaarden
næsten lige saa længe som Skov-Anders.

Han var en høj, mager Mand med tæt, graasprængt
Haar og et langt, sort Skæg, der naaede ham ned paa
Brystet. Han havde været urimelig køn i sin Ungdom,
sagde de ældre Koner paa Egnen; og han var skam
ogsaa en smuk Mand endnu. Men han var jo godt
oppe i Halvtredserne, og saa havde hans lidt vel store
krumme Næse antaget saadan en underlig vinblaa Farve
ligesom Druerne ovre i Drivhuset om Efteraaret.

Og man sagde, at han og Anders holdt sammen,
fordi de begge satte Pris paa Øl, Rom og andre
flydende Delikatessér. Men det var kun noget, man
mumlede om, thi ingen havde nogen Sinde set dem drukne,
ja ikke engang beskænkede.

Men der var ogsaa andre Ting vedrørende Lars, de
gamle Koner tiskede om, naar de sad over deres
Kaffekopper om Søndag Eftermiddagene. Thi baade Ane
Høys og Dorthe Rørbæks og Clarisse Slentens havde
tjent sammen med ham oppe paa Gaarden for en tyve-
tredive Aar tilbage. Men der havde ikke været Tale om,
at han havde set til den Side, hvor de stod; og ingen
af dem havde dog været saadan til at kimse ad! Næi,
men han havde haft sine Øjne højere til Vejrs, ha’de
han! og hvis de vilde fortælle, hvad de ha’de
observeret nede i Skoven og i Parken og inde i den gamle
Pavillon, naar Jægermesteren var i Byen eller ovre hos
Naboerne, saa ... Men Gud bevare deres Mund, for
nu laa den Gamle jo i sin Grav, og hun og Datteren
var inde i København den meste Tid af Aaret, saa det
var vel glemt, og Pestinak-Lars gjorde s’men ikke en
Sjæl Fortræd længer, det sølle Skrog. Han var værst
mod sig selv, var han, at han ikke kunde la’ de
Smaasnapse staa for det, de var; for vel var Brændevin og
Rom en vís Vej, naar én var daarlig i sin Mave, eller
Brystet var galt paa én; men saadan hver gudsskabte
Dag baade Sommer og Vinter, næi!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free