- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
173

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomstringstiden opfyldte Luften omkring den med en
døvende Vellugt og et Sur af Bier og Fluer og en Flagren
af hvide og brogede Sommerfugle, der undertiden
næsten kunde blive for meget af det gode. Langs op ad
Muren snoede sig vild Vin, Klematis og Slyngroser,
der fuldstændig dækkede det hvide Kalkpuds og krøb
helt op paa Taget, hvor det dannede en tæt
sammenfiltret Pude af Stængler og Blade.

Højen laa paa en aaben Plads, og sad man inde i
Pavillonen, naar Solen var naaet op over den og stegte
og bagte, medens Insekterne summede og brummede
omkring én, saa var det akkurat, som om man sad
midt i en glohed, kogende Konkylie. Og selv ved
Aftenstid, naar Solen var gaaet ned, blev Varmen
hængende derinde under Loftet, og saa tog Myggene fat og
dansede og summede én om Ørene; og store søvnige
Nattesværmere kom daskende ind gennem de
aabentstaaende Døre og slog én i Ansigtet med deres
pudrede Vinger. Og Ørentviste og Tusindben og
Edderkopper kom kravlende frem fra Sprækker og Hjørner
og pilede hen over éns Hænder eller sænkede sig ned
paa éns Hals, saa man skreg ved det.

Og det var rimeligvis alt dette, Jægermesterinden
ikke kunde lide ved den gamle Bygning.

Men saadan bare at se paa, tog jo Pavillonen sig
særdeles virkningsfuld ud med sine Blomster og sine
Blade og sine buede Kirkevinduer. Og kiggede man
ind gennem Dørene og saa’ de morsomme skævbenede
Rokokkostole omkring det hvidlakerede Bord og den
store Empiresofa op ad Væggen i Baggrunden, og det
falmede, storblomstrede Tapet og Glaslygterne i Loftet,
saa syntes det hele en levende Illustration til en eller
anden gammel Æventyrbog.

– – – –

Naturligvis var Pestinak-Lars den ledende Aand i alt,
hvad der vedrørte Haven; men han lod dog fornemmeligt
Arbejdet udføre at andre. Han sagde, hvorledes det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free