Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde gøres, og gik selv fra og til for at se, om man
parerede Ordre. Kun i Drivhusene tillod han ingen at
røre et Blad – ikke bare at bære en skaaret Urtepotte
ud engang! Og den gamle Pavillon! dér gravede og
gødede han endogsaa egenhændig omkring Blomster og
Urter, rev og skuffede Gangene omkring den og
snittede, beskar og bandt op Roserne, Vinen og
Klematisen. Ja, om det saa var Gulvet inde i Pavillonen, var
der dem, der paastod, at de havde set ham ligge paa
Knæ og vaske det! Men det var vel nok Løgn, det,
thi Pestinak-Lars holdt skam paa sin Værdighed.
Dog én Ting var sikkert og vist: Pavillonen og dens
allernærmeste Omgivelser stod for Lars som Gaardens
Navle, og om den drejede alle hans Tanker sig baade
Sommer og Vinter. Og maaske særlig om Vinteren,
naar Herskabet var rejst, og han gik som Enehersker
rundt mellem de rimpudrede Træer og halmdækkede
Roser.
– – – –
Det var i Begyndelsen af Juni Maaned. Næste Dag
skulde Fruen og Frøknen komme med Eftermiddagstoget
fra København. I Hovedbygningen havde man
vasket, skrubbet og skuret, banket Møbler og hængt
Gardiner op, Gaardspladsen var luget og fejet, Hundehuset
tjæret og Flagstangen malet.
Pestinak-Lars havde de sidste otte Dage været paa
Færde fra fem Morgen til syv Aften. Og i Haven og
Parken var der ikke et vissent Blad at finde, eller en
udgaaet Gren at øjne. Plænerne var slaaet, Gangene
revet, og Blomster var plantet ud i Grupper. Og nede
omkring Pavillonen stod Roser og Jasminer opbundne
og duftende, og Vin og Klematis hang i lange, svajende
Ranker ned for Vinduer og Døre, hvis vejrbidte
Ruder var polerede, saa de skinnede i alle Regnbuens
Farver.
Om det saa var Skov-Anders, saa var han blevet
smittet af den almindelige Festtravlhed, og havde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
