- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
178

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun allerede otte! ... Hva’ Tid er det, de kommer i
Morgen?

– Klokken fire, sagde Lars og rejste sig, – De kan
vel saa være her Klokken fem.

Anders havde trukket en lille Pibe op af sin
Brystlomme, en lille, kortrøget Træpibe med lang Slange og
Kvaster ved Mundspidsen. Og Lars gik hen i Hjørnet
og tog en af Piberne, som stod der.

– Her er Tobak! sagde han og pegede paa
Kardusen i Vinduet.

– Tak ellers, nikkede Anders og tændte, – men
hun er da stoppet til den første Omgang.

Og da Lars ogsaa havde tændt, kom han tilbage og
satte sig paa sin Plads.

Og saa sad de længe og dampede uden at sige et
Ord.

Men pludselig rejste Gartneren sig igen.

– Ja, vi skal vel ha’ det Bæger? sagde han.

– Ja–a, nikkede Anders det er vel Meningen.

Og saa gik Lars med Piben i Munden ind i
Sovekammeret, hvor man hørte ham aabne et Skab og klirre
med Flasker.

Anders sad tilbage og dampede og tittede sig
omkring: op og ned ad Væggene og hen paa
Kakkelovnen og ud af Vinduerne, hvorigennem han kunde
overse en Del at Haven. Toppen at det store
Kastanietræ midt ude paa Plænen skinnede i fuldt Lys;
Stammen og Grenene var ganske rødbrune, og Bladene
straalede klare og lysegrønne; men den nederste Del
af Træet laa i en diset Halvskygge; thi Solen var ved
at gaa ned og havde allerede skjult sig omme bag
Staldbygningerne.

Anders gabede: Aa, jaja! sagde han; og saa strakte
han mekanisk Haanden ud og pillede nogle
Brødkrummer og Kødsmuler op fra Fadet og puttede dem i
Munden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free