- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
182

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Men Jøsses Ko’s, Christensen, forsøgte han igen
– hva’ er der løs?

– I skal ikke komme til mig med Jeres brasilianske
Agurkekerner! brummede Gartneren.

– Jamen Herregu’, Christensen, sagde Anders
sagtmodigen, – er det no’et, a’ ta’ Jer saa nær? I mente
jo sæl, a’ det var Agurker.

– Jeg mente ingenting! sagde Lars vredt, – men
jeg troede, at I og jeg var altfor fine Venner til, at
den Slags Basseruller kunde opføres imellem vos!

– Jamen Herregu’, Christensen, gentog den Gamle
med Taarer i Røsten, – det er vi jo da ri’nok osse!
I har s’men vaaren mig en fuldtro Ven, siden Marie
gik hen og døde; og ha’de jeg ikke ha’t Jer i
Baggrunden, saa véd jeg s’men ikke, hvordan det skulde
ha’ klaret sig for mig!

– Saa skulde De ikke gøre Dem gemén med at
rende Søren Buchtrups Ærinder, Anders Skovfoged!
sagde Lars lidt forsonligere.

– Jamen, Søren ha’de da ri’ti or’entlig Argurkerne i
Vestelommen! riposterede Anders.

– Kan De da ikke forstaa, at det hele var en Skose
til mig, fordi Musene aad mine i Fjor?

– Næ–i, det har jeg sgu’nde tænkt over, sagde
Anders og rev sig i Nakken. – Tror De, det var
Meningen? Hi, hi, den Satan!

– Og det griner De a’? brusede Pestinak-Lars op.

– Næj! sagde den gamle forfærdet og huggede
Kæberne sammen, saa der fløj Ild af Tandstumperne –
jeg griner sgu’nde!

Og saa tav de begge en Stund igen og dampede
løs paa Piberne.

Uhret ovre paa Laden slog halv ti. Og pludselig
begyndte en Nattergal at fløjte i et Træ tæt udenfor
Huset, og en anden svarede ovre fra Skoven.

– Det er dog alligevel mest Plaser, naar det er
Sommer! forsøgte Anders indledende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free