Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
femten af de allerstørste Æbler baade Gravenstener og
Flaskeæbler her paa Bordet.
– Femten! udbrød Skov-Anders, – men hvor
Fanden kunde Konen ha’ alle dem paa sig.
– Ja, det spurgte jeg hende jo osse om, men hun
vilde ikke ud med Sproget.
– Jamen, et Steds maa hun sgu ha’ ha’t dem,
Christensen.
– Ja naturligvis! nikkede Lars rolig, – og jeg fik
da osse senere hen at vide hvor.
– Naa! spurgte den gamle utaalmodig og rejste sig
halvt op i Sofaen for at komme nærmere hen til
Gartneren.
– Jo, hun ha’de s’men haft dem i sine Bukser.
– I sine Bukser, men hvor Satan var der Plads?
– Jo–o, Fruentimmerne har jo Susebukser paa,
Anders Skovfoged.
– Hæ, hæ! lo den gamle, – ja de Kvindfolk er
s’men mange Gange meget mere udspekulerte end
som vi andre! Næ–æ! saa tror jeg sgu’nde, jeg vil
ha’ hende!
– Ja, der er ikke noget i Vejen for, at hun er flink
nok til sit Arbejde; og naar man passer paa hende ...
– Ja-a ... næ–i ... ja, jeg ka’ jo tænke over
det! sagde Anders tvivlraadig – Høet ka’ jeg jo sæl
klare ... Naa, Skaal, Christensen! nu maa jeg nok se
at tridse hjem efter!
– Skaal! sagde Lars.
Og saa tømte de Glassene.
– Næi, De skal ikke hjem endnu! sagde saa
Gartneren, – De har jo ikke no’et a’ haste efter.
– Næi, det har jeg jo ikke, men ...
– Der staar en Flaske til inde i Skabet, vedblev
Pestinak-Lars ligesom mod sin Vilje.
– Naa, gør der det ... Ja–a, saa ...
Gartneren rejste sig og gik igen ind i Sovekammeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
