Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og derpaa en brummende Tyssen. Og saa blev alt stille
igen.
Men de to Venner havde intet hørt; de sad i dybe
Tanker og stirrede ud over Haven.
– Ja, vi skal vel smage paa den ny Flaske? sagde
saa Pestinak-Lars og langede op efter Glasset.
– Ja–a, sagde Anders og tog ligeledes sit.
– Skaal!
– Skaal!
Lars bøjede sig tilbage og hentede Flasken ned ved
Siden af sig og skænkede igen.
– Sig mig saa, Christensen, forsøgte Anders med
Lempe, idet han paa en særdeles grundig Maade
stoppede Tobakken fast i Pibehovedet med Langfingren –
saa samles vi vel herefter ovre hos mig?
– Jeg drikker ikke, saalænge de er her! det véd De
jo godt! sagde Gartneren.
– Jamen ...
– Jeg drikker ikke en Draabe, saalænge de er her!
gentog Lars og huggede den knyttede Haand ned i
Trappen. – Det er sgu tilstrækkeligt, at man er et
Udskud de ni Maaneder af Aaret!
– Ja–a ... sagde den anden tankefuldt.
Gartneren vendte sig om imod ham:
– Tror De kanske, at jeg drikker for min
Fornøjelses Skyld?
Den gamle rettede sig op:
– Jeg kan nu ikke lide, Christensen, sagde han
sygt, – a’ De immerhen snakker om a’ drikke og
a’ drikke! Der er sgu ingen a’ vos, der drikker!
fordi vi ta’er vos et Glas og en Passiar imellem om
Aftenen, det er sgu da ikke no’et aa lave Konkylier
over.
Han var virkelig indigneret, Anders, det kunde man
kende paa, at han nu tømte sit Glas uden at klinke
med Pestinak-Lars, der havde stillet Piben fra sig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
