Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sad med Albuerne støttet imod Knæene og med Hovedet
i Hænderne.
Skov-Anders listede Flasken hen til sig og skænkede
i Glasset.
– Skaal! sagde han saa.
Gartneren løftede Hovedet og saa’ forundret paa
ham, som om han for et Øjeblik havde glemt, at der
sad nogen ved hans Side. Saa greb han ogsaa sit Glas
og nikkede:
– Skaal! Anders, Skaal! og skidt med det hele!
Og da de havde drukket, rakte han Glasset frem
igen og sagde:
– Skænk!
– Jovel! sagde Anders geskæftig.
– Tror De, den lille Frøken er vokset noget siden
ifjor? spurgte saa Pestinak-Lars pludselig.
– Naa–aa, de vokser jo ikke i den Alder, mente
Anders, – men hun har vel lagt sig ud.
– Hvor gammel er det vel hun kan være? vedblev
Lars og skævede prøvende hen til den anden.
– Aa–aa jeg véd sgu’nne! en atten, nitten vel.
– De har jo aldrig haft Børn, Anders Skovfoged?
– Nej, sagde den gamle sørgmodig, – det faldt nu
ikke saadan til! Marie hun jamrede sig saamen nok for
et; men naar der ingen ska1 komme, saa kommer der
ingen.
– Om De nu ha’de haft en Søn eller en Datter!
sagde Lars og blinkede næsten ondskabsfuldt.
– Ja, saa sad vi ikke her og drak!
– Haahaa! det er sgu ikke sikkert!
– Jo–o, det er sikkert nok! for saa ha’de hele
Kommersen faaet en anden Lyd, Gartner Christensen, det
kan De være vis om! Men naar ma’ hverken har Kone
eller Børn aa stræve for, saa er der ikke no’et, der
holder igen, ser De, for ...
– De snakker! afbrød Pestinak-Lars, – men hva’
skal saa en anden sige? De har dog været gift engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
