- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
194

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Anders Skovfoged?

– Ja ...

– Det er mig, der er Fa’er til den lille Annette.

– Ja, de si’er jo saadan, men Beviserne?

– Kan De saa forstaa, vedblev Lars, – at det sømmer
sig kun daarligt for mig at sidde her og drikke til
Pægls med Dem?

– Ja-a ...

– Men jeg gør det nu paa Trods, Anders Skovfoged,
for hva’ Glæde har man a’ et Barn, der ikke maa
vedkendes En?

– Næi, det er en vis Vej.

– Véd De, hva’ jeg somme Tider tror? vedblev
Gartneren, han sad igen med Albuerne støttet mod
Knæene og Hovedet i Hænderne og syntes nu ganske
uberørt af Rusen, – jeg tror mange Gange, a’
Fruentimmerne er skabte a’ li’som en hel anden Materie end
som vi andre!

– Saa–aa? sagde Anders aandsfraværende og
blinkede som en Ugle. Han begyndte atter at blive søvnig.

– For vi andre kan jo nok være ondskabsfulde og
saadan no’et, lød det fra Lars – men det er ikke no’et
i Sammenstilling med, som naar et Fruentimmer først
ta’er paa at vise, hva’ hun indeholder.

– Næi, nikkede den gamle og vaagnede lidt op, –
men Marie ka’ Du sgu ikke sie no’et paa, Christensen,
for hun var ... det ve’ Gu’ hun var .... baade
Dag og Nat!

– Ja vel saa, indrømmede Lars, – der er Forskel
paa dem, det véd jeg godt! men hun her listede
omkring mig som en Kat, og hvor jeg satte min Fod,
saa stod hun der og snakkede sødt til mig og saa’
paa mig med no’en Øjne, der mange Gange fik mig
til at se ned for min Fod; for hun var jo da Frue.

– Ja–a, men Jægermesteren var jo no’et gammel!
undskyldte Anders.

– Det var han, ja; og var der ingen Børn kommet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free