Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Ja–a, vi mødtes her baade den Aften og mange
Gange siden efter.
– Hi, hi! gnækkede den gamle igen. – Men det
er sgu da ellers ikke saadan no’et aa være trist i
Koløren over, Christensen, for det er jo da en Fornøjelse,
saa længe det staar paa.
– Ja–a, sagde Gartneren – og jeg bryder mig
Fanden osse om Fruen! hun kan være for mig, hva’
hun være vil! Men det er haardt nok, Anders
Skovfoged, naar Ens egen Datter ikke maa vedkendes En.
– Sandt nok! nikkede Anders, men det vilde jo
da bli’e en evig Skændsel for alle Parter.
– Og saa vilde hun ha’ mig til at rejse til
Amerika! lo Pestinak-Lars haanlig, – dengang hun
mærkede, at hun var bleven frugtsommelig ved mig, saa
vilde hun ha’ mig til at rejse til Amerika!
– Før den gamle døde?
– Ja–a, ligestraks! hun skulde nok gi’ mig rigelig
med Penge, sa’e hun.
– Det var dog Satans! bandede Anders og rystede
indigneret paa Hovedet, – har En dog kendt Mage!
Hun vilde altsaa kun ha’ det Barn?
– Det var det, det hele gik ud paa, ja, for at hun
kunde beholde Gaarden og Pengene.
– Næi, jeg tror Dem sgu ikke, Christensen! sagde
den gamle afgjort.
– Hva’ gør De ikke?
– Næi, gentog han, – jeg tror Dem sgu ikke! For
ingen Mennesker kan være saadan til Sinds, som De
dér beretter!
– Ok, ok, lo Lars, – De snakker, Anders Jensen!
Fruentimmerne er s’men meget værre, end som no’en
kan tænke sig!
– Ja, er det sandt, sagde Anders og saa’
harmglødende ud for sig, – saa er osse Fruen den værste
udspekulerte Taske, jeg har kendt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
