- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
200

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskenes Børn (1894) - Menneskenes Børn II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pestinak-Lars rejste sig langsomt:

– Og tror I, det nytter? spurgte han med et svagt
Haab i Stemmen.

– Det skal nytte! sagde Gamlingen og slog tre
Fingre i Vejret.

– Og hver Dag vil I minde mig om det? vedblev
Gartneren og greb Vennens Haand.

– Hver eneste livfødte Dag! bekræftede Anders og
trykkede.

– Gud i Himlen lønne Jer for det, Anders
Skovfoged!

– Sæl Tak! sagde Anders. – Og nu ska’ det hele
faa en anden Gænge, Gartner Christensen! nikkede
han. – Se først river vi nu Pavilongen ned ...

– Jamen, næi ...

– Det er mig, der raa’er, Christensen! sagde
Anders og slog ud med Haanden, – det gamle Skrammel
har saamen voldt Jer Fortræd nok! ... Og saa
hvidter jeg mit Hus og repererer Tagene og maler Dørene,
saa alting ka’ bli’e ordentlig og rekommanderlig, som
da Marie levede.

– Og naar vi sidder sammen om Aftenerne, saa
drikker vi Hvidtøl! sagde Pestinak-Lars, grebet af den
almindelige Begejstring.

– Hvidtøl og en Bajer imellem, Christensen! for
ma’ ska’ ikke skride til Yderligheder!

– Og saa vil den Tid komme, da jeg ikke
behøver at skamme mig for den lille Annette!

– Den Tid vil komme, da I ikke behøver at skamme
Jer for et Menneske paa Jorden, Gartner
Christensen! sagde Anders beaandet. – Og gi’ mig saa
Jer Haand paa, a’ I sæl vil kæmpe som en
Mandsperson, naar Fristeren melder sig!

– Saa sandt jeg staar her som en Synder for Gud,
sagde Lars højtidelig og rakte Vennen sin Haand, –
saa vil jeg gøre, hva’ der staar i et dødeligt Menneskes
Magt for at staa imod, naar Fristeren kalder!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free