- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
209

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Spader Es

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Jeg spørger, om De har Is her paa Kaféen, raa
Is?

– Jo, vi har, Hr. Bent.

– Har De ogsaa Pose?

– Pose, Hr. Bent?

– Ja, Ispose?

– Nej ... hæ!

– Gaa saa Fa’en i Vold.

Hans trak sig tilbage.

– Giv mig en Absint til!

– Saa gerne, Hr. Bent!

– Jeg elsker fede Mænd! vedblev Bent
snakkesalig. – Naar jeg undertiden tager paa Landet, er det
ene for deres Skyld. Det er mig en raffineret Nydelse
at se en saadan dampende Medborger med Hatten i
den ene Haand og en uhyre Svededug i den anden
vandre ud ad en støvet, solhed Landevej for at
beundre Naturen. Men det er alligevel det, der har
rokket min Tro paa et Forsyn! ... Særlig var der engang
en fed Mand, som hed Halvorsen, han udgav en
Kogebog. Du gode Gud, hvor jeg elskede den Mand! Han
tog nu aldrig paa Landet, men søgte daglig de svale
Buegange nede ved Kristiansborg ... Kære, hvor han
svedte! Og saa pustede han som en Nilhest, og saa
ha’de han en ganske dejlig Astma, der spillede paa
Vandorgel nede i Brystet paa ham ... Jeg forsikrer
Dem, at hvis jeg var en rig Mand, saa rullede jeg
rundt med min Landauer og samlede fede Folk op ...
det vil sige fede Mandfolk, for fede Fruentimmere er
jeg ligefrem bange for. Sæt, at et sligt begyndte at nære
erotiske Tilbøjeligheder for mig! Jeg be’er Dem, hvor
vilde jeg blive af? ... Hans, mere Absint!

– Kære Bent, forsøgte jeg, – har man godt af at
drikke saa meget?

– Jeg véd ikke. Skal De maaske ogsaa ha’ mere?

– Næ ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free