- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
218

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Livsglæde III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Værsgod, Madam Hansen! Tag dog end en Skefuld,
Madam Rasmussen!

Sofie var særlig omhyggelig for Købstaddamerne.

Saa begyndte Humlebien at skære Peberrodskødet for.

– Det er Kyd! sagde han og jog Gaflen ned i det
gule, bævrende Fedt lige til Skaftet. – Det er s’gunde
Knaldviskelær, hud, hud!

Bønderne fniste og puffede hinanden i Siderne: Hør
Skomageren! Hansen gik nemlig for at være „grinagtig“
og kunde som Følge deraf ikke aabne Munden, uden
at man lo.

Kødet blev spist paa den samme Tallerken som
Suppen.

Og Ole gik igen med Snapsen.

Saa blev Tallerkenerne tagne ud og vaskede, og
man begyndte paa Stegen.

– Er det Andrikker? spurgte Skomageren, da
Gæssene blev sat hen for ham for at skæres for.

Selskabet vred sig af Latter, og Madam Hansen
sagde, smigret over Mandens Sukces:

– Gui, Teobald, hvor Du skaver Dig!

Alle skulde smage paa alt, hvad der var paa Bordet;
og Tallerkenerne blev fyldt til Randen med Steg,
Sauce og Kartofler, Syltetøj, Asier og Rødbeder.

Nogle spiste med Fingrene, som de bagefter tørrede
af i Dugen.

Ole gik immer med Snapsen.

Saa kom der Risengrødskage med Rosiner. Den var
parteret ude i Køkkenet, og hver tog sin Stump i
Haanden og gnavede af den.

Stemningen var bleven oprømt! man talte højt, lo og
gestikulerede. Og de gamle Bønder med Privatskeerne
ræbede stille.

Og saa var Ole der igen med Snapsen.

– Hudd, Hudd! sang Humlebien, – længe leve
Druesaften!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free