- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
228

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Livsglæde VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spurgte Rasmus Nielsen greben af den højeste Forundring.

– Det skal jeg sige Dem, Hr. ... Hr. Nielsen! ...
det véd hverken Di eller jeg! Men vil Di ha’ ... et
Klædeskab ... med Kna ... Knager ... med tre
Rækker Knager ...

– Plads! Varsko! lød det fra de unge Karlfolk, da
Musikken i det samme spillede op.

En seks–syv Par fór ud paa Gulvet, og Baldrian
blev slynget baglængs hen i en Krog, hvor han sank
ned paa en Bænk. To Minutter efter sov han med
Hovedhjørnestenen ned om Ørene.

Snedkeren var den eneste, der paa en for Guder og
Mennesker ubegribelig Maade var bleven slaget todt af
Punsen. De andre Gæster livedes tværtimod op. Om
det saa var de ældgamle Privatskeer, der før havde
følt Længsel efter Sengen, saa tumlede de hen og
gjorde Haneben til en Dame og kørte hende trods Gigt
og Ligtorne i sære Slyngninger rundt paa Gulvet.

Musikken var igen sat i med en hvinende Tyrolervals.
Violinen trampede Takten med sin jærnbeslaade
Hæl mod Karrets Bund. Det klang som Hovslag over
en Bro.

Alle vilde nu ud paa Gulvet. Man puffedes og
trængtes og masedes. Der lød Hvin og Skrig og Latter.
Rasmus Nielsen dansede med en Dame i hver Arm.
Sveden drev ham ned over Ansigtet, og hans
Celloluidflip var revnet. Humlebien havde atter faaet fat i
Madam Kanstrup og svang hende, saa Hvergarnsskørtet
stod om hende som et Storsejl. Lysene blaffede og
hoppede som Lygtemænd. Et Par af dem gik ud.

– Jeg orker ikke mere, Hansen! Jeg orker ikke
mere! stønnede Sofie og segnede om paa Bænken ved
Siden af Baldrian.

– Aa Gu’, aa Gu’! pustede hun. – Men det er
nu li’godt alligevel morsomt at more sig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free