- Project Runeberg -  Mindeudgave / VIII Bind /
235

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystige Historier (1896) - Glade Jul, dejlige Jul

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor heftigt han gottede sig – – den
Prokuratorsnude!

Jeg kunde have visket ham om Næsen med hans
infame Knævarmere! Og var han ikke gaaet, jeg tror,
jeg havde gjort det!

– – – –

Klokken otte en halv var Stadsen forbi, og vi gik
ned til os selv og satte os til at spille L’hombre.

Men først vilde Juristen absolut hale Bukserne af
mig for at se, hvordan Knævarmerne klædte. Jeg lod
ham gøre det for muligvis at blødgøre ham ved min
Føjelighed; thi jeg havde endnu ikke opgivet Haabet
om Ressourcer ...

Naamen vi spillede altsaa L’hombre, og vi drak
Romtoddy, og vi røg Cigarer; og Temperaturen steg. De
uldne Knævarmere irriterede og kradsede, og de
halvfjerdsindstyve Kroner legede Tagfat i min Hjerne.
Juristens Øjne lyste som et Par Glødelamper, og hans
Overskæg vippede af Velvære. Den Forlovede trak
imellem Stunder sin Genstand op af Brystlommen og
henfaldt i Beskuelse. Men jeg lavede Toddy og lavede
Toddy og drak og drak paa Fædrelandets Vel, paa en
forbedret Retspleje, paa Jærnbane til Rødby og paa alt
mellem Himmel og Jord. Og det lykkedes mig virkelig
lidt efter lidt, om end ikke helt at glemme de
halvfjerdsindstyve Kroner, saa dog at skyde den første
Januar ud i en uoverskuelig Fremtid. Men til sidst maatte
ogsaa Juristen og den Forlovede tage mig under
Armene og ved fælles Hjælp lægge mig ind paa mit
Smertensleje ...

Saa gik jeg Morgentur ude paa Landevejen, der
fører fra Byen op over nogle Bakker og langt, langt ud
i Verden.

Der var Sne overalt. Hele Jorden var en eneste hvid
Flade; og Himlen var graa, og jeg havde Hovedpine.

Det vil sige, det var ikke saadan egentlig
Hovedpine; men det stod bare ikke rigtig til deroppe. Der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/8/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free